Hænder og kraftgreb.

Mange oplever, at de efter skade på hænder eller sygdom, har nedsat kraft. Vi kender alle til svagheden efter en gang influenza, og hvordan man næsten ikke har kræfter til noget som helst. Men efter kort tid er vi på banen igen, og har glemt hvor svag man var.
Efter sygdom eller skade på hænder, og hvor man i længere tid ikke har kunne vedligeholde muskelkraften, er det et væsentligt større arbejde at få musklerne i gang igen. Jo længere tid man ikke har brugt muskler, jo længere tid er man om at komme på højkant igen.
Det som er vigtigt at huske på, er at det ikke kun er musklerne som har lidt under ikke at blive brugt. Knoglerne bliver også mere skrøbelige, og det samme sker for sener og ledbånd. Hvis man f.eks. er i gips 6 uger så kan man bruge 12 uger ca. på optræning af muskler og knogler, mens ledbånd og sener er op til 50 uger om at komme på på niveau igen. (Alt afhængig af skade/sygdom). Så derfor er det meget vigtigt, at man ikke bare begynder intensiv muskeltræning og øger modstanden for tidligt, men sikre sig, at det hele sker med hensyntagen til alle de andre vævstyper.
Det er derfor vigtigt, at man får vejledning og korrekte øvelser med tilpasset modstand, så man ikke gør mere skade end gavn på en svag kraft. Denne vejledning vil man kunne få hos en fysioterapeut eller ergoterapeut, og tiden er godt givet ud, for at være sikker på at komme godt i gang igen, og ikke blive sat tilbage.
Jeg har i den senere tid oplevet, at folk (private) har købt håndtræningsredskaber hvor der er stor modstand. Desværre er jeg ikke blevet kontaktet inden et køb, og jeg håber derfor at der har været vejledning af en terapeut.
Den måde man lettest kan graduere træning af kraft i håndgrebet er ved at brug putty. Putty er fremstillet af silikoneolie og er helt uskadeligt. Den putty vi sælger hos K.C. Pedersen findes i mange modstande, og farvekoderne indikerer modstanden (find putty her: http://kcpedersen.dk/category/thera-putty-96/ ). Ved at undersøge kraftgrebet - f.eks. med et hånd dynamometer (Jamar) - kan man finde korrekt modstand/farvekode, så man er sikker på at modstanden ikke bliver for meget ,og træningen derfor ikke er effektiv.

 

Ved at kigge på skemaet ovenfor kan du vælge den korrekt farvekode. Tallene på skalaen svarer til håndtryks kraften i kg målt med Jamar hånd dynamometer.  

held og lykke med korrekt træning

leverandøraftaler kan være en hindring for funktion

Nu har jeg igen oplevet, at en kommunes leverandøraftale kommer til at være hindrende for en optimal funktion for en borger. En kvinde har efter brystkræft operation behov for diverse kropsbårne hjælpemidler (handske og ærme) til behandling og forebyggelse af lymfødem (hævelse af hele armen). Denne borger har gentagne gange fået disse hjælpemidler fra et firma, og personen har fungeret med disse, idet hun har kunne lave mad, og varetage de daglige huslige opgaver i hjemmet, samtidig med at hævelsen har kunne holdes nede, og dermed har hun bevaret bevægelighed og funktion i armen.
Nu har hendes kommune indgået en leverandøraftale med et andet firma, som også levere denne type hjælpemidler. Dvs. at der nu foreligger en aftalt pris på sådanne hjælpemidler, og det er jo godt for kommunen. Men kvinden har nu modtaget handsker, som skal komprimere og forebygge hævelsen, og disse handsker er syet i tykt stof med tykke sømme. Sømmene sidder rigtigt nok udvendig så man ikke får mærker, men de er så tykke, at kvinden dårligt kan bevæge fingrene individuelt, idet sømmene ligger mellem fingrene, og hindre dermed bevægelse af fingrene individuelt. Det er den billigste måde at sy sådanne hjælpemidler på, men også en rigtig dårlig løsning når det drejer sig om handsker, hvor fingrene gerne skulle kunne bevæge sig individuelt.
Kvinden har fået mulighed for at købe andre handsker til en dyrere pris, men skal selv betale forskellen. Og det har hun ikke råd p.g.a. sygdom.
Jeg oplever gentagne gange, at borgere skal betale forskellen mellem de priser der er indgået leverandøraftaler om og det som de ønsker. Det forstår jeg i nogle situationer, men der hvor løsningen ikke dækkes af det som leveres af det som aftalen omhandler, er det jo ikke ok.
Jeg undre mig over at man indgår leverandøraftaler omkring produkter på den måde, så kommunen egentlig køber ubrugelige produkter til nogle borgere, fordi det er billigst. Kommunen er derefter bundet op på en aftale i x antal år. Leverandøraftaler binder kommunen til at vælge en bestemt type produkter, og det giver en problematik i forhold til borgere, som har et behov, men hvor behovet ikke dækkes af det som leverandøren har aftale om. Der er nogle kommuner som har mulighed for at gå uden om aftalen, men der hvor det er et produkt som findes i "listen over produkter fra leverandøraftalen" holder man fast i den pris i mange kommuner.
Så for nogle borgere kan det meget vel opleves som at leverandøraftaler er billigste og dårligste løsning.
Jeg håber meget at "velfærdssamfundet" får øjnene op for dette, og ændre holdning, så vi med vores "velfærdssamfund" hjælper de mennesker som er dårligt stillet til en optimal løsning, så hverdagen lettes på bedst mulig måde.

"en syg forskel"

der er i øjeblikket en udsendelses række på DR1 som hedder "en syg forskel". Det handler om forskellen mellem syg og rig og deres overlevelse og livslængde. I udsendelsen ser og hører man om hvordan syg og rig tackler informationer og hvordan tilbuddene varierer. I udsendelsen opleves det som om at de rige får bedre tilbud i det offentlige system, mens de fattige får ringere eller ingen tilbud.
Med de mange år jeg har været i sundhedssystemet, ved at at der er forskellige tilbud som kan tilbydes og at man som behandler vurderer den enkelte patient og giver tilbud ud fra den samtale og vurdering man har med patienten.
I udsendelsen følger man en patient som har mange forskellige sygdomme, og hun har et ønske om en insulinpumpe. Den får hun ikke tildelt fordi hun ikke måler sit blod hver dag. Da hun går ud fra lægen har hun ikke helt forstået problematikken, og spørger sin 17 årige søn om han har forstået noget, hvilket han ikke har.
for mange år siden var jeg i Scotland og besøgte en ergoterapi, hvor der på indgangsdøren stod at i denne måned var 25 udeblevet fra behandling uden afbud. Det var et højt tal i forhold til det jeg oplevede på det sygehus hvor jeg var ansat, og derfor måtte jeg spørge hvorfor folk ikke kom til deres optræning efter håndskade. Forklaringen var at de havde større problemer end bare en håndskade. Dette svar skulle forstås som at de sociale problemer var større end en skadet hånd.
Så når vi nu ser denne udsendelse og de mennesker som deltager i denne udsendelse blotter deres liv for åben skærm, skal vi ikke kun fokusere på deres sygdom, men også det sociale som også er en stor belastning. Så når en patient sidder hos lægen og ikke kan forstå hvad der bliver sagt, kan hovedet være fyldt med mange andre bekymringer og derfor kan det være svært at få det hele med.
Vores sundhedssystem er så opdelt i kasser, at man som patient skal holde "tungen lige i munden" for at kunne få brikkerne til at hænge sammen, og få en forståelse af sammenhæng.
Når vi går på sygehuset undersøges vi af forskellige læger med hvert sit speciale, og som patient er det så ofte os selv som skal samle trådene og få en total forståelse. hvis det sociale liv så også er "sygt" bliver det endnu vanskeligere at samle disse tråde.
Der har i mange år været tale om at vi skulle have en kontaktperson på sygehuset som var trådholder, det vil kun lykkes hvis denne kontaktperson også kan tage de sociale problemer med i

Nu stod jeg der igen, med en blisterpakning som var vanskelig at åbne. Altså en pakke med medicin i, hvor jeg skulle trykke en tablet ud. Jeg har indtil videre hverken gigt i mine hænder eller er decideret svag. Men stod alligevel og bøvlede med pakningen.
jeg har hjælpemidler til det, men hvorfor skal det være nødvendigt at bruge redskaber for at åbne medicin?
Der må i dagens Danmark, være utrolig mange som har samme problem, og hvor nedsat kraft, motorik og følesans påvirker hverdagens strabadser med at tage medicinen.
Jeg ved at Gigtforeningen har gjort et stort arbejde og brugt megen energi for at ændre på disse pakninger, og ikke kun til medicin men også mange andre produkter som bruges i hverdagen (pålæg, skruelåg på flasker, m.m.).
I mit firma K.C. Pedersen, har vi hjælpemidler til åbning af lidt af hvert - så har du samme problem som jeg, eller kender du nogen med disse problemer, så kig ind på min hjemmeside (www.kcpedersen.dk)  og se om der er noget som kan hjælpe dig eller din ven.
MEN DET BURDE IKKE VÆRE NØDVENDIGT

CRPS/refleksdystrofi

Nu har jeg i den senere tid oplevet at få henvist personer med refleksdystrofi/CRPS til tilpasning af kompressionsærme. De personer som er kommet til mig, har fået at vide at deres tilstand er kronisk og at de smerter de har, må de leve med. Smerterne de har, er i høj grad svidende og brændende, og især berøring blot af et skjorteærme eller en let brise, udløser en smerte som er dybt ubehagelig. Disse smerter påvirker hverdagen og flere af dem jeg har set er sygemeldte, og igang med at finde en løsning på permanent plan omkring job og økonomi.
Alene at tage mål til sådan et kompressionsærme giver mange smerter, og det er både for patienten og mig en voldsom oplevelse.

Ærmerne/handsker dæmper input ved berøring, og kan nærmest opfattes som et ekstra lag hud. Det bevirker at smerterne ikke er lige så voldsomme, og at personen kan udføre daglige færdigheder og have en nogenlunde normal hverdag, under hensyntagende tiltag.
Hvorfor når det så vidt, undre jeg mig over. Jeg har siden 1981 set denne type patienter, og aldrig har jeg været ude for at smerterne bliver så dominerende og kroniske. Med denne lidelse er det vigtigt, at være tidlig opmærksom på symptomer, komme hurtigt i behandling hos en speciallæge (ofte en reumatolog) og selvfølgelig komme i den korrekte medicinske behandling, samtidig med korrekt terapi.
Min erfaring er, at når jeg har en mistanke om CRPS - så beder jeg patienten have begge hænder nede langs siden af kroppen (og ikke gøre noget som helst med hænderne - bare slappe af) - vente 2-3 minutter, og så få hænderne op i skødet og sammenligne håndfladerne. Hvis patienten har CRPS vil der ofte være en meget tydelig farveforskel - den "syge" hånd vil være marmoreret (blå eller rød farve) og vise tegn på øget blodomløb. Herudover vil patienten ofte være beskyttende over hånden, holde den tæt til kroppen og forsøge at undgå berøring. Nogen gange sveder hånden (så meget at bordet bliver vådt) og hånden kan af patienten beskrives som havende feber/være varm.
Disse få tegn (et eller flere) er nok til, at jeg sender patienten til læge med henblik på udredning.
Det at se disse problemer tilligt, er ekstremt vigtig for at undgå en kronisk tilstand, og derfor er det vigtigt, at patienten hurtigt kommer til terapi/læge så tidligt i forløbet, og ikke blot f.eks. afbandageres efter et brud og sendes hjem med besked om at træne og komme igang. Patienter burde få en opfølgende samtale med en læge eller terapeut 1 uge efter afbandagering, så man få fanget personer som har begyndende tegn på refleksdystrofi.
Lægen vil undersøge patienten med andre mere sikre undersøgelser, men ovennævnte kan anvendes af terapeuter og giver en indikation om at patienten skal til en læge.
Jeg håber med dette input, at jeg i fremtiden ser færre med kroniske smerter som følge af CRPS/refleskdystrofi.

Endnu engang er jeg blevet bekræftet i hvor forskellig vores greb er, og især hvis man har et handicap. En kvinde henvender sig efter at have købt kørestolshandsker hos mig, men hun er utilfreds for de er gået i stykker efter 1 måneds brug. Det viser sig, at brugeren har brugt handskerne rigtigt meget, det er en ting. Men der hvor forstærkningen er i handsken, er ikke der hvor den er slidt, men lige ved siden af, fordi grebet er meget anderledes p.g.a. et handicap. Konklusionen på dette er, at man ikke altid kan klare sig med standard produkter, fordi gribefunktion er meget anderledes end et standard produkt er beregnet til.
Det viser mig endnu engang hvor vigtig det er, at man vurderer en handicappets behov individuelt, og ikke går ud fra at man kan anvendes et standardprodukt. Man kan hurtigt vurdere at f.eks. en dværg ikke vil kunne nå de øverste skabe i køkkenet, derfor skal køkkenet indrettes på anden måde end normalt, og dermed individuelt indrettes. Det er derfor også vigtigt at vurdere en person som skal håndtere forskellige opgaver i løbet af dagen med hænderne, om det værktøj/redskaber man tilbyder passer denne person.
Hvor finder man denne hjælp? Lige nu er situationen vanskelig for mange kommuner skal spare og midlerne små, og derfor bliver mange borgere henvist til selv at søge viden og information. Jeg oplever at mange beder om at få ting til afprøvning, forud for et køb, fordi man er usikker, og fordi er ingen er til at vejlede den enkelte. Det bliver derfor i mange tilfælde firmaerne som bliver vejleder for en borger, og dette kan selvfølgelig være med varierende kvalitet
På www.hmi-basen.dk kan man finde mange hjælpemidler og også finde info der om produkter og henvisninger til firmaer. Dette er sikkert lige nu det bedste sted at søge information, og prøv så at spørge i egen kommune, om der er terapeuter som kan hjælpe og vejlede.

Fingerskinner fra Silversplints

I de sidste mange år er der via Ergoklinikken (www.ergoklinikken.dk) tilpasset og udleveret rigtig mange Silversplints fingerskinner.
Silversplints skinner er fremstillet i sølv og er altid efter individuelle mål og valgt ud fra et individuelt behov.
De mange år jeg har arbejdet med Silversplints, har jeg set hvilken forskel disse fingerskinner gør for en person som har brug for det.
Formålet med disse skinner er at stabilisere instabile led, fremme grebs funktion og til forebyggelse af fejlstillinger og deformiteter, gennem korrekt stabilisering og dermed mulighed for funktion.
De patienter som har haft stor glæde af disse fingerskinner er primært gigt patienter (både leddegigt og slidgigt), nerveskade patienter, hypermobile m.m.
Nogle gange afprøves en valgt model i plast inden der bestilles en skinne i sølv. Det er en fordel at afprøve og vurdere om modellen er egnet i hverdagen, og som den stabiliserer korrekt.
Eksempel på sølv og plast

 

At plast ikke er en permanent løsning, skyldes den begrænsede holdbarhed, når plast udsættes for lys og vand. Sølv vælges bla. fordi holdbarhende er meget stor og sølv ikke indeholder allergifremkaldende stoffer. Materialet er altid 925 Sterlingsølv. Sølv kan desuden tilrettes og justeres så en optimal pasform og stilling i leddet findes.

Rigtig mange af de kendte fejlstillinger  i fingre ved gigt, kan afhjælpes. Ved at et led stabiliseres i en optimal stilling, kan mange bevare en god håndfunktion i forhold til hverdagens greb. F.eks. skrive, holde på køkkenredskaber, knappe knapper, trykke tandpasta ud af tuben m.m. Fingerskinnerne løser ikke umiddelbart smerteproblematikker, men at leddet stabiliseres i en optimal stilling, bevirker for mange en væsentlig dæmpning i smerter. Det er vigtigt her at sige at fingerskinnerne ikke får gigten/skaden til at ophøre, men hverdagen med gigt kan blive væsentlig lettere.

løft af ringfinger til niveau med øvrige fingre

svanehalsskinne med sidestabilisering

svanehalsfingerskinner

Tommelskinne til rodled

hypermobil tommel stabiliseret

Hypermobil tommel uden stabilisering

Silversplints repræsenteres få steder i landet - se på www.ergoklinikken.dk hvor du kan downloade en brochure og finde kontakt information.

At