CRPS/refleksdystrofi

Nu har jeg i den senere tid oplevet at få henvist personer med refleksdystrofi/CRPS til tilpasning af kompressionsærme. De personer som er kommet til mig, har fået at vide at deres tilstand er kronisk og at de smerter de har, må de leve med. Smerterne de har, er i høj grad svidende og brændende, og især berøring blot af et skjorteærme eller en let brise, udløser en smerte som er dybt ubehagelig. Disse smerter påvirker hverdagen og flere af dem jeg har set er sygemeldte, og igang med at finde en løsning på permanent plan omkring job og økonomi.
Alene at tage mål til sådan et kompressionsærme giver mange smerter, og det er både for patienten og mig en voldsom oplevelse.

Ærmerne/handsker dæmper input ved berøring, og kan nærmest opfattes som et ekstra lag hud. Det bevirker at smerterne ikke er lige så voldsomme, og at personen kan udføre daglige færdigheder og have en nogenlunde normal hverdag, under hensyntagende tiltag.
Hvorfor når det så vidt, undre jeg mig over. Jeg har siden 1981 set denne type patienter, og aldrig har jeg været ude for at smerterne bliver så dominerende og kroniske. Med denne lidelse er det vigtigt, at være tidlig opmærksom på symptomer, komme hurtigt i behandling hos en speciallæge (ofte en reumatolog) og selvfølgelig komme i den korrekte medicinske behandling, samtidig med korrekt terapi.
Min erfaring er, at når jeg har en mistanke om CRPS - så beder jeg patienten have begge hænder nede langs siden af kroppen (og ikke gøre noget som helst med hænderne - bare slappe af) - vente 2-3 minutter, og så få hænderne op i skødet og sammenligne håndfladerne. Hvis patienten har CRPS vil der ofte være en meget tydelig farveforskel - den "syge" hånd vil være marmoreret (blå eller rød farve) og vise tegn på øget blodomløb. Herudover vil patienten ofte være beskyttende over hånden, holde den tæt til kroppen og forsøge at undgå berøring. Nogen gange sveder hånden (så meget at bordet bliver vådt) og hånden kan af patienten beskrives som havende feber/være varm.
Disse få tegn (et eller flere) er nok til, at jeg sender patienten til læge med henblik på udredning.
Det at se disse problemer tilligt, er ekstremt vigtig for at undgå en kronisk tilstand, og derfor er det vigtigt, at patienten hurtigt kommer til terapi/læge så tidligt i forløbet, og ikke blot f.eks. afbandageres efter et brud og sendes hjem med besked om at træne og komme igang. Patienter burde få en opfølgende samtale med en læge eller terapeut 1 uge efter afbandagering, så man få fanget personer som har begyndende tegn på refleksdystrofi.
Lægen vil undersøge patienten med andre mere sikre undersøgelser, men ovennævnte kan anvendes af terapeuter og giver en indikation om at patienten skal til en læge.
Jeg håber med dette input, at jeg i fremtiden ser færre med kroniske smerter som følge af CRPS/refleskdystrofi.