fredag den 15. juli 2016

leverandøraftaler kan være en hindring for funktion


Nu har jeg igen oplevet, at en kommunes leverandøraftale kommer til at være hindrende for en optimal funktion for en borger. En kvinde har efter brystkræft operation behov for diverse kropsbårne hjælpemidler (handske og ærme) til behandling og forebyggelse af lymfødem (hævelse af hele armen). Denne borger har gentagne gange fået disse hjælpemidler fra et firma, og personen har fungeret med disse, idet hun har kunne lave mad, og varetage de daglige huslige opgaver i hjemmet, samtidig med at hævelsen har kunne holdes nede, og dermed har hun bevaret bevægelighed og funktion i armen.
Nu har hendes kommune indgået en leverandøraftale med et andet firma, som også levere denne type hjælpemidler. Dvs. at der nu foreligger en aftalt pris på sådanne hjælpemidler, og det er jo godt for kommunen. Men kvinden har nu modtaget handsker, som skal komprimere og forebygge hævelsen, og disse handsker er syet i tykt stof med tykke sømme. Sømmene sidder rigtigt nok udvendig så man ikke får mærker, men de er så tykke, at kvinden dårligt kan bevæge fingrene individuelt, idet sømmene ligger mellem fingrene, og hindre dermed bevægelse af fingrene individuelt. Det er den billigste måde at sy sådanne hjælpemidler på, men også en rigtig dårlig løsning når det drejer sig om handsker, hvor fingrene gerne skulle kunne bevæge sig individuelt.
Kvinden har fået mulighed for at købe andre handsker til en dyrere pris, men skal selv betale forskellen. Og det har hun ikke råd p.g.a. sygdom.
Jeg oplever gentagne gange, at borgere skal betale forskellen mellem de priser der er indgået leverandøraftaler om og det som de ønsker. Det forstår jeg i nogle situationer, men der hvor løsningen ikke dækkes af det som leveres af det som aftalen omhandler, er det jo ikke ok.
Jeg undre mig over at man indgår leverandøraftaler omkring produkter på den måde, så kommunen egentlig køber ubrugelige produkter til nogle borgere, fordi det er billigst. Kommunen er derefter bundet op på en aftale i x antal år. Leverandøraftaler binder kommunen til at vælge en bestemt type produkter, og det giver en problematik i forhold til borgere, som har et behov, men hvor behovet ikke dækkes af det som leverandøren har aftale om. Der er nogle kommuner som har mulighed for at gå uden om aftalen, men der hvor det er et produkt som findes i "listen over produkter fra leverandøraftalen" holder man fast i den pris i mange kommuner.
Så for nogle borgere kan det meget vel opleves som at leverandøraftaler er billigste og dårligste løsning.
Jeg håber meget at "velfærdssamfundet" får øjnene op for dette, og ændre holdning, så vi med vores "velfærdssamfund" hjælper de mennesker som er dårligt stillet til en optimal løsning, så hverdagen lettes på bedst mulig måde.