søndag den 25. december 2016

Hænder og kraftgreb.

Mange oplever, at de efter skade på hænder eller sygdom, har nedsat kraft. Vi kender alle til svagheden efter en gang influenza, og hvordan man næsten ikke har kræfter til noget som helst. Men efter kort tid er vi på banen igen, og har glemt hvor svag man var.
Efter sygdom eller skade på hænder, og hvor man i længere tid ikke har kunne vedligeholde muskelkraften, er det et væsentligt større arbejde at få musklerne i gang igen. Jo længere tid man ikke har brugt muskler, jo længere tid er man om at komme på højkant igen.
Det som er vigtigt at huske på, er at det ikke kun er musklerne som har lidt under ikke at blive brugt. Knoglerne bliver også mere skrøbelige, og det samme sker for sener og ledbånd. Hvis man f.eks. er i gips 6 uger så kan man bruge 12 uger ca. på optræning af muskler og knogler, mens ledbånd og sener er op til 50 uger om at komme på på niveau igen. (Alt afhængig af skade/sygdom). Så derfor er det meget vigtigt, at man ikke bare begynder intensiv muskeltræning og øger modstanden for tidligt, men sikre sig, at det hele sker med hensyntagen til alle de andre vævstyper.
Det er derfor vigtigt, at man får vejledning og korrekte øvelser med tilpasset modstand, så man ikke gør mere skade end gavn på en svag kraft. Denne vejledning vil man kunne få hos en fysioterapeut eller ergoterapeut, og tiden er godt givet ud, for at være sikker på at komme godt i gang igen, og ikke blive sat tilbage.
Jeg har i den senere tid oplevet, at folk (private) har købt håndtræningsredskaber hvor der er stor modstand. Desværre er jeg ikke blevet kontaktet inden et køb, og jeg håber derfor at der har været vejledning af en terapeut.
Den måde man lettest kan graduere træning af kraft i håndgrebet er ved at brug putty. Putty er fremstillet af silikoneolie og er helt uskadeligt. Den putty vi sælger hos K.C. Pedersen findes i mange modstande, og farvekoderne indikerer modstanden (find putty her: http://kcpedersen.dk/category/thera-putty-96/ ). Ved at undersøge kraftgrebet - f.eks. med et hånd dynamometer (Jamar) - kan man finde korrekt modstand/farvekode, så man er sikker på at modstanden ikke bliver for meget ,og træningen derfor ikke er effektiv.

Ved at kigge på skemaet ovenfor kan du vælge den korrekt farvekode. Tallene på skalaen svarer til håndtryks kraften i kg målt med Jamar hånd dynamometer.  
held og lykke med korrekt træning